Påsketuren april 2006 af Hans Jørgen Andersen Et læs humanitær hjælp til Hviderusland ”Tjernobylområdet”. Bestyrelsesmedlem Hans Jørgen Andersen og frivillig Vagn Rasmussen fra Nørre Åby har atter været af sted med den blå lastbil for Dienesminde. Denne gang gik turen til en organisation der hedder ”Livet efter Tjernobylkatastrofen”. Turen startede med afgang fra Nørre Åby fredag den 9. april 2006. Med i lastbilen var også en mand fra Polen, som har arbejdet i en periode på Dienesminde med landbrug. Han skulle hjem på ferie til sin kone og børn. Vi gav ham en del gode ting med hjem til hans familie, bl.a. tøj og en computer til hans søn. Den polske mand blev sat af et stykke uden for Warszawa, hvor han blev hentet af noget familie. Vi kørte mod konsulatet, der ligger 30 km fra den hviderussiske grænse. Vi havde fået at vide, at der var åbent om lørdagen ml. kl. 8.00 og 14.00. Der var imidlertid lukket da vi ankom dertil kl. 12.00, så temperamentet steg en smule, for nu var gode råd dyre. Det var jo tjekket hjemmefra at der skulle være åbent, for at være sikre i vores sag. Der var jo langt til mandag formiddag….. Da vi havde ventet en halv times tid kom konsulen kørende i sin store fine BMW. Han spurgte hvad vi ville, så vi fortalte, at vi havde brug for at få et humanitært visum. Selvom vi havde en invitation med fra organisationen i Hviderusland, fik vi besked på, at vi bare kunne køre 200 km retur til ambassaden i Warszawa og få et visum der. Samtidig gav han os muligheden for at få et visum hos ham, men så skulle vi betale 130 euro pr. stk., selvom vi havde krav på at få et gratis humanitært visum. Vi blev nødt til at betale kontant for at få vores visum, så det var en dyr omgang. Det var ikke første gang, at konsulen lavede det nummer med os!! Vi kørte så igen videre mod grænsen til Hviderusland. Ind til selve toldområdet var en ni km lang kø af lastbiler. I kraft af at vi kører humanitærhjælp kunne vi heldigvis køre udenom køen. Vores papirer blev først checket på den polske side af grænsen. Her tog det omkring seks timer at komme igennem. Bagefter skulle vi igennem den hviderussiske grænse, hvor det derimod kun tog en time. Vi kørte til landsbyen Kobryen, hvor vi har kontakt til en skoleinspektør ved navn Wasili. Vi ankom kl. 01.00 om natten, hvor vi måtte vågne inspektøren og hans familie. Vi havde også lidt med til familien. Der sov vi om natten. Næste dag kørte vi videre mod øst 400 km lige vej, hvor der var masser af storke at se. Jeg har aldrig set så mange storke før, det var meget imponerende. Vores mål var byen Masyk, som ligger ca. 20 km fra atomkraftværket Tjernobyl, som sprang i luften den 26. april 1986 og ødelagde et stort område af Hviderusland med sine radioaktive stråler. Vi konstaterede med egne øjne omfanget af ødelæggelserne, bl.a. et skovområde, som var fuldstændig dødt og hvor intet kan gro. Folkene fra organisationen var meget glade for at se os, da vi om søndagen nåede frem til dem. De havde både mad og vodka klar da vi ankom, så vi følte os rigtig velkomne. Om mandagen gik turen ind til toldstedet i byen. Da vi havde ”plomber” på fik vi lov til at læsse af. Aflæsningen blev overvåget både af det lokale toldvæsen og af agenter fra det hviderussiske KGB. Det var første gang at KGB har været til stede, mens vi læssede humanitær hjælp af, men det er sikkert en ny opstramning af regler, som er foretaget af præsidenten. Han er jo lige blevet genvalgt med 82 % af alle stemmer!!! Tirsdag morgen gik turen igen hjem mod Danmark. I Polen sprang et dieselrør, men vi kom da hjem uden yderligere problemer. Lastbilen er nu repareret igen og igen kørt af sted til Hviderusland med et nyt læs humanitærhjælp den 18. april. Denne gang dog med to andre frivillige chauffører. Hans Jørgen Andersen

Dienesmindes Venner